|
Jeg blev fotograf i 1991, efter at jeg opdagede at jeg havde evnen til at se og fange det specielle lys, der falder hen over en persons ansigt, bruge den nødvendige tid, det tager at få børn til at åbne sig, fange de følelser, der går igennem et brudepar på netop den dag, de har lagt så mange penge og energier i, for at det skulle blive den perfekte dag. Det er de få øjeblikke i livet, som skal dokumenteres og har betydning. |
|
Den indlevelse jeg har til at løse opgaver har fået mig rundt i verden. Musicalplakat i New York, bryllup i Lissabon, Portugal; ballet i Paris og netop det internationale balletkompagni Peter Schaufuss Balletten har brugt mig som fotograf igennem 9 år og det er bl.a. en plakat fra forestillingen "Romeo og Julie" der gjorde mig til Nordisk mester i fotografi for professionelle fotografer.
|